Hjemlån og fornyelse

Læs om:
- Lånetid
- Fornyelse
- Påmindelse

Lånetid

Udlånstiden er afhængig af materialetype, men det vil typisk være 14 eller 30 dage. Du kan se på din udlånskvittering, din lånerstatus på vores hjemmeside eller i app'en "Biblioteket", hvornår det enkelte materiale skal afleveres.

Fornyelse

Du kan først forny et materiale, når der er en uge til afleveringsfristen. Det kan du gøre via din lånerstatus på hjemmesiden, i app'en Biblioteket eller ved at kontakte os. Du kan forny et materiale to gange, hvis det ikke er reserveret af andre. 

Materialer, vi har skaffet til dig fra andre biblioteker, kan du ikke selv forny, men vi kan hjælpe dig med at sende en fornyelses-forespørgsel til biblioteket.

Påmindelse

Du kan få tilsendt en sms eller mail 3 dage før lånetiden udløber. Skulle sms/e-mail-servicen fejle, er det stadig dit eget ansvar at aflevere til tiden. Gebyr bliver ikke slettet ved fejl på sms/e-mail-servicen.

OBS

Biblioteket påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået på lånerens eget maskinel eller programmel i forbindelse med benyttelsen af lånte materialer

En fyldt bogvogn med afleverede bøger på Støvring Bibliotek
En fyldt bogvogn med afleverede bøger på Støvring Bibliotek