
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet inkl. en forfriskning i pausen: 50 DKK
- Sted
- Terndrup Medborgerhus
- Bibliotek
- Terndrup Bibliotek
- Adresse
-
Terndrup Center 3
9575 Terndrup
Danmark
Elsebeth Dissing debuterede i 2020 med den anmelderroste ”Tjenerindens døtre”, som blev første del i den populære trilogi fra det nordjyske, efterfulgt af "Tobakspigerne" i 2022, og "Friheden flyver", som udkom sidste år.
Foredraget er en blanding af oplæsning fra bøgerne og et tilbageblik på den virkelighed, der har inspireret til de tre romaner: hendes mors liv, tobakspigerne på CW Obel i Aalborg og hendes eget liv, især de 40 år som journalist i Aalborg.
Om bøgerne
Trilogien er beretningen om nordjysk kvindehistorie og samtidig historien om, hvordan det nordjyske samfund udviklede sig i årene fra midt i trediverne og op til firserne. En periode, hvor forandringen fra bondesamfund til industrisamfund gik hurtigt. Fabrikkerne havde behov for arbejdskraft, og hentede i stort tal kvinderne ud på arbejdsmarkedet.
Ønsket om ligestilling, der så småt stak snuden frem i trediverne, blev til et krav i løbet af de godt fire årtier trilogien spænder over. Beskrevet med den store kulmination i halvfjerdserne, hvor Thylejren kommer til Thy med alle dens ideer om fri kærlighed, fri børneopdragelse, storfamilier og et samfund uden faste regler.